Inspirationen kommer blandt andet fra gamle maskindele i forfald, som i mine tidlige værker var en meget konkret inspiration. Skruen, hvis spiralbevægelse drejer sig om en central form eller lægger sig som lameller rundt om krukkens hals, er et af de gennemgående motiver, Mine krukker og kar trækker også på urgamle grundformer og har efterhånden fået deres eget liv, så de er løsrevet fra den oprindelige inspiration og blevet til mere selvstændige objekter.
Jeg søger mod det punkt, hvor værket næsten går i stykker og bliver til natur. Det opnår jeg blandt andet ved at bruge en lerblanding, som indeholder papirmasse,
Brændingsformen har stor betydning for det udtryk jeg søger. Det er en form for raku, hvor keramikken løftes rødglødende ud af ovnen, placeres i et jordhul og tilkastes med savsmuld, der varierer fra grove træspåner til det fineste træstøv. Det bevirker, at jeg får en stor variation af reduktion og oxidation af den kobbermatte glasur, som keramikken er behandlet med. Med det helt fine og tørre træstøv, som nærmest virker eksplosivt, kan jeg tilskynde flammerne, så de sætter tydelige spor på værket.