Om Markedet

Foto: Kasper Helms, Frue Plads Marked 

Kunsthåndværkermarkedet Frue Plads har eksisteret siden 1983, hvor de første medlemmer af Danske Kunsthåndværkere & Designere indtog pladsen med tekstiler og keramik under åben himmel. Siden har markedet udviklet sig til en tilbagevendende årlig begivenhed i København og tiltrækker et stort publikum fra hele verden.
Markedet giver indblik i samtidens danske kunsthåndværk og design indenfor en bred vifte af faggrupper som keramik, glas, smykkedesign, grafik, tekstil og meget mere. Her har publikum mulighed for at gå i dialog med professionelle udøvere og købe både unikaværker og designprodukter.

Der er gratis adgang til markedet.

Kort over pladsen & Udstillerliste

Se årets udstillere her

Her kan du se et kort over pladsen samt en liste med udstillere

Se markedsoversigt her

Åbningstider

Torsdag kl. 12-19
Fredag kl. 10-19
Lørdag kl. 10-16

Find vej

Se kort over København

Frue Plads
1165 København K.

Nærmeste metro/s-tog: Nørreport St.

Køb og betaling

De fleste udstillere tager i mod dankort, Mobile Pay og/eller kontant.

Frue Plads Marked tager ikke gebyr af udstillernes salg.

Bemærk: det er ikke længere muligt at betale for køb via markedets informationsstand.

Nærmeste hæveautomater er på Strøget/Nytorv.

Tak til samarbejdspartnere

Københavns Kommune
Vor Frue Kirke
Københavns Universitet
Grønnegårds Teatret
Birkegruppen
JE:SU
Herlev Stilladser

Bliv udstiller på markedet

For at få en plads på Kunsthåndværkermarkedet skal du være medlem af foreningen.
Læs mere om medlemskab

Tilmeldingen til markedet åbner i begyndelsen af året. Dette af hensyn til planlægning, pr og tryksager.
Alle medlemmer, der ønsker en plads på markedet, kan tilmelde sig. Hvis der er flere, der ønsker at deltage, end der er plads til, gælder førts til mølle princippet. Indtil videre er det hvert år lykkedes at finde pladser til alle de medlemmer, der har ønsket at deltage.

Omsætningen for deltagerne på pladsen er god, og har været stabil igennem mange år. Det er et veletableret marked.

Foreningen tjener ikke penge på markedet. Prisen for deltagelse dækker udgifter til opsætning, PR og administration.

Hvis du opfylder betingelserne for medlemskab i foreningen, kan du kontakte sekretariatet for nærmere oplysninger omkring deltagelse.
mail@dkod.dk
Tlf. 33 15 29 40 (tirsdag-fredag kl. 12-16)

Historien bag markedet

Kunsthåndværkermarkedet Frue Plads startede som et græsrodsprojekt af en lille gruppe engagerede kunsthåndværkere i 1983. Ønsket var dengang at skabe en salgsplatform for det bedste danske kunsthåndværk. Siden har markedet udviklet sig til at være et at de største udendørs markeder for kunsthåndværk og design i Norden.

Ånden og visionerne fra de første kunsthåndværkere på pladsen eksisterer endnu. Og markedet drives fortsat af en gruppe dedikerede udøvere i samarbejde med DKoD’s sekretariat.

Læs mere om baggrunden for markedet på designETC

Ændringer og rettelser

Næste års datoer

Datoerne for næste års marked meldes ud her. Det er altid anden eller tredje weekend i august.

Næste Frue Plads Marked finder sted den 10.- 11.- 12. august 2023

Covid-19

Alle nødvendige Covid-19 hensyn tages og gældende retningslinjer overholdes.

Vi opfordrer alle til at holde afstand, bruge håndsprit og downloade smitteopsporingsappen. Alternativt kan besøgende registrere sig i markedets informationsbod.