Kunsthåndværker

Pia

Baastrup

Butik / Værksted

Værksted med salg

Birkedommervej 31, 1

2400 København NV

Kontakt

´Fra Papir til Porcelæn´ er en serie af brugsting jeg har udviklet igennem de sidste 16 år.

Alt til serien udspringer fra modeller, der klippes og foldes i papir, enten ud fra ét stykke eller ved at sætte flere stykker sammen, hvorefter modellen overføres til porcelænet, der brændes ved høj temperatur og derved bliver transparent.

Alt laves i hånden uden forme og der er derfor små forskelligheder i de enkelte produkter. Hver ting er således unik og signeret.

Serien har et simpelt og rent udtryk, hvor man let kan gennemskue designprincipperne og aflæse materialets kvalitet. Den indeholder i dag cirka 20 produkter i forskellige størrelser og farver, fra tallerkner over kopper til fade og skåle. Jeg fornyer og tilfører løbende nye produkter til serien, der nu også omfatter produkter i sten-og lertøj.

I 2015 og i 2021 modtog jeg Markedsprisen Håndfuglen.

I 2008 var jeg med til at opstarte Butik for Borddækning i et nyt koncept og drev den sammen med andre medlemmer frem til lukningen af butikken i 2018.

Få et kik ind i mit værksted på www.piabaastrup.dk Galleri 1 og 2.