Michala
Eken
Butik / Værksted
no 27
Linnésgade 27, kld tv
DK-1361 København K
Kontakt
Forhandler
Kunder / Referencer
Information
Aktuelle udstillinger
Simply Silver, Fokusudstilling / Øregård Museum
Silver Songs / Galleri RUMMET
Arkitektoniske Forbindelser, Smykkernes By / Caroline Wegener
Jeg er uddannet arkitekt fra Kunstakademiet og har i en lang årrække specialiseret mig i samarbejder med billedkunstnere indenfor stedsspecifik kunstnerisk udsmykning. I dag designer og formgiver jeg også smykker og sølvgenstande med egen produktion i min værkstedsbutik i Linnésgade 27 og har bl.a designet det nye sølv alterkors til Danmarks mindste landsbykirke: Venø Kirke.
Mine smykkedesigns er holdt i et simpelt, geometrisk og tidløst formsprog som udspringer af min baggrund som arkitekt - altid nutidigt og funktionelt og kendetegnet ved at være nærmest ’punket’ i sin rå enkelhed, men alligevel ligge tæt op ad den skandinaviske sølvsmykketradition. Formgivningen tager afsæt i funktionaliteten og de rige muligheder for kunstnerisk bearbejdning af sølvets grundlæggende former som tråd, flade, rør eller massiv. I den skulpturelle leg med flade, kontur, form og proportion, søger jeg et signifikant, æstetisk udtryk, der gør designet tidløst og anvendeligt.
Et tilbagevendende motiv i mine smykkeværker er det arketypiske møde mellem to identiske eller forskellige elementer – forbindelser, der både kan udtrykke modsætning og kontrast eller fællesskab og stræben efter harmoni og balance.