Designer / Kunsthåndværker

Mia Maya

Christophersen

Butik / Værksted

Mia Maya Design

Hovedgaden 49

3630 Jægerspris

Kontakt

Fra mit værksted udvikler og fremstiller jeg produkter hvor der er stor fokus på håndværket. Jeg støber og drejer alle dele og udvikler glasurer som jeg dekorere med. Formmæssigt arbejder jeg med et minimalistisk udtryk , der kan skabe fokus på glasurdekorationen og materialerne -men især sammenspillet mellem disse. Pensel-dekorationen er for mig en af de mest interessante dele af den keramiske proces, hvor jeg kan sætte mit præg på hvert enkelt produkt. Jeg holder rigtig meget af det udtryk der kommer ud af glasurdekorationen, hvor man kan se håndværket i sammensætning med glasurens udvikling i brændingen. Jeg arbejder med glasurer der kan tilfører dekorationen en dybde, eller en keramisk effekt der kun kan opstå i brændingen, altså et mønster i mønsteret. Penselstrøgene skaber et mønster og indeni mønsteret udvikles et mønster, som kun brændingsprocessen kan tilfører emnet. Dermed tilfører glasurens udvikling i brændingen hvert emne en fortælling om produktets tilblivelse.