Kunsthåndværker

Maja

Frendrup

Butik / Værksted

Maja Frendrup Keramik

Strandgade 2, Sandvig

3770 Allinge

Kontakt

Tillidshverv

Formand for ACAB (Arts and Crafts Association Bornholm)

Jeg elsker de her glasagtige overflader, hvor variation og dybde giver mulighed for at gå på oplevelse og tiltrækkes af små detaljer. Skrøbeligheden i en fin porcelænskrakelering. Blødheden i en smeltet glasur.
Udgangspunktet i mit arbejde er materialet og eksperimenteren med de sanseoplevelser, jeg kan skabe i keramikkens overflade. Jeg udvikler glasurer og afprøver kontraster, strukturer og lag af forskellige lertyper.
Under brændingen kommer materialernes egenskaber til udtryk: Glasur smelter og lægger sig tyk og mørk i fordybninger og tynd og lys på kanter, så et farvespil opstår. Materialer afgasser og når opvarmningen standses fanges luftbobler og glimter indefrosset i glasuren. Krakeleringer dannes, så man oplever en dybde ned gennem glasur og de forskellige lag af ler.
Mine krukker er modellerede i hånden. Jeg kan godt lide den personlighed der er i de her lidt skæve runde former.

Jeg er uddannet på KADK Bornholm i 2014, og har siden haft eget værksted i Sandvig på Bornholm, som kan besøges hele året.