Foto: Kasper Helms, Frue Plads Marked
Kunsthåndværkermarkedet Frue Plads har eksisteret siden 1983, hvor de første medlemmer af Danske Kunsthåndværkere & Designere indtog pladsen med tekstiler og keramik under åben himmel. Siden har markedet udviklet sig til en tilbagevendende årlig begivenhed i København, der tiltrækker et stort publikum fra hele verden.
Markedet giver indblik i aktuelt dansk kunsthåndværk og design inden for en bred vifte af faggrupper som keramik, glas, smykkedesign, grafik, tekstil og meget mere. Her har publikum mulighed for at gå i dialog med de professionelle udøvere og købe både unikaværker og designprodukter.
Der er gratis adgang til markedet.
Kort over pladsen & Udstillerliste
Her kan du se et kort over pladsen samt en liste med udstillere
Markedsoversigten offentliggøres her
Åbningstider
Torsdag kl. 12-18
Fredag kl. 10-18
Lørdag kl. 10-18
Find vej
Køb og betaling
De fleste udstillere tager imod Dankort, Mobile Pay og/eller kontant.
Frue Plads Marked tager ikke gebyr af udstillernes salg.
Bemærk: Det er ikke længere muligt at betale for køb via markedets informationsstand.
Nærmeste hæveautomater er på Strøget/Nytorv.
Tak til samarbejdspartnere
Københavns Kommune
Vor Frue Kirke
Københavns Universitet
Birkegruppen
Bliv udstiller på markedet
For at få en plads på kunsthåndværkermarkedet skal du være medlem af foreningen Danske Kunsthåndværkere & Designere.
Læs mere om medlemskab
Tilmeldingen til markedet åbner i begyndelsen af året af hensyn til planlægning, PR og tryksager.
Alle medlemmer, der ønsker en plads på markedet, kan tilmelde sig. Hvis flere end der er plads til ønsker at deltage, gælder først til mølle-princippet. Indtil videre er det hvert år lykkedes at finde pladser til alle de medlemmer, der har ønsket at deltage.
Det er et veletableret marked. Omsætningen er god for deltagerne på pladsen og har været stabil igennem mange år.
Foreningen tjener ikke penge på markedet. Prisen for at deltage dækker udgifter til opsætning, PR og administration.
Hvis du opfylder betingelserne for medlemskab Danske Kunsthåndværkere & Designere, kan du kontakte sekretariatet for nærmere oplysninger omkring deltagelse.
mail@dkod.dk
Tlf. 33 15 29 40 (tirsdag-fredag kl. 12-16)
Historien bag markedet
Kunsthåndværkermarkedet Frue Plads begyndte som et græsrodsprojekt, initieret af lille gruppe engagerede kunsthåndværkere i 1983. Ønsket var dengang at skabe en salgsplatform for det bedste danske kunsthåndværk. Siden har markedet udviklet sig til at være det største udendørs markede for kunsthåndværk og design i Skandinavien.
Ånden og visionerne fra de første kunsthåndværkere på pladsen eksisterer endnu. Markedet drives fortsat af dedikerede udøvere i samarbejde med DKoD’s sekretariat.
Datoer 2024
Datoerne for næste års marked meldes ud her. Det er altid anden eller tredje weekend i august.
Næste Frue Plads Marked finder sted den 8.- 9.- 10. august 2024