Nyhed / Markeder

Frue Plads Marked 2021 åben for tilmeldinger

Nøj hvor vi glæder os!
Frue Plads Marked er Nordens største udendørs marked for professionelt kunsthåndværk og design med plads til ca. 100 udstillere. I år afholdes markedet, forhåbenligt, for 37. gang den 12.-13.-14. august 2021. Medlemmer af Danske Kunsthåndværkere & Designere kan tilmelde sig markedet i perioden 12. - 25. april 2021.

Hyggelige markedsstemning og mødet mellem publikum og udøvere af fotograf Christoffer Askman. Frue Plads Marked 2019.

Det helt særlige ved Frue Plads Marked er, at publikum kan møde de professionelle kunsthåndværkere og designere, og spørge ind til materialer, udformning og idé. Netop dialogen med publikum skaber et godt forståelsesgrundlag for kvalitet og prisniveau. På den måde er Frue Plads Marked ikke kun en salgsplatform, men også en scene der formidler betydningen af samtidens kunsthåndværk og design.

Frue Plads Markedet har et stort begejstret og trofast publikum, som DKoD værner om at holde fast i. Publikum tæller både kulturforbrugere, turister, kunstforeninger, samlere, indkøbere og kuratorer.

Markedet arrangeres af et udvalg bestående af 7 frivillige medlemmer og foreningens sekretariat. Markedets deltagere forventes at bidrage med frivillig hjælp til praktiske opgaver som, opsætning af parasoller, oprydning mv. Foreningen har desuden et godt samarbejde med Birkegruppen – en gruppe unge spejdere i alderen 17-20 år, som hjælper med diverse praktiske ting i den uge markedet finder sted.

Tilmelding

Vi overholder alle Covid-19. restriktioner og holder jer løbende opdateret.

Et udvalg af produkter og værker fra markedet. Fotograf Anne Mie Dreves.

Frue Plads Marked er:
En scene for samtidens kunsthåndværk og design
En salgs- og formidlingsplatform
Et stort kollegialt sammenhold
Baseret på frivillige hænder

Datoer
12.-13.-14. august 2021

Åbningstider
Torsdag: 12-19
Fredag: 10-19
Lørdag: 10-16

Adresse
Frue Plads
1168 København K.

 

Læs mere om markedet

Læs om optagelsesmuligheder

Læs om medlemskab af DKoD

Kontakt Danske Kunsthåndværkere & Designeres sekretariat for at høre mere om pris, vilkår og optagelsesmuligheder i foreningen: mail@dkod.dk