Kalender / Markeder

CRAFT FAIR Vejen springer ud ved Trolden

På pladsen foran Vejen Kunstmuseum udstiller 50 professionelle kunsthåndværkere og designere med Troldespringvandet som markedets smukke midtpunkt.

DKoD Syd arrangerer CRAFT FAIR Vejen, der samler 50 kunsthåndværkere og designere fra hele landet. Plakat: Laila Stemmler

 

Craft Fair Vejen er et nyt professionelt kunsthåndværkermarked, som DKoD Syd arrangerer i samarbejde med Vejen Kunstmuseum og Museums- og Kunstforeningen for Vejen og Omegn. Markedet afholdes i weekenden 16. og 17. maj 2026 dagligt kl. 10-16 og byder på dansk kunsthåndværk og design af højeste kvalitet.

Som noget nyt bliver markedsweekenden i år kombineret med en udstilling af de 50 deltageres værker, der kan ses fra den 11. april til den 17. maj kl. 17 i Glasmellembygningen på Vejen Kunstmuseum.

 

Se det flotte katalog med alle deltagerne her

 

CRAFT FAIR VEJEN
Østergade 4, 6600 Vejen

Weekenden den 16. og 17. maj 2026 Begge dage kl. 10-16. Museet er åbent til kl. 17.

 

MARKEDSPROGRAM

Lørdag den 16. maj
Kl. 10: åbningstale af skribent Charlotte Jul.
Kl. 14: Markedsprisen 2026 uddeles.
Juryen for markedsprisen 2026: direktør for Vejen Kunstmuseum, Teresa Nielsen, Keramiker Turi Heisselberg Pedersen og skribent Charlotte Jul.

 

Søndag den 17. maj
Kl. 14: Publikumsprisen uddeles.

 

I loungeområdet i museets vilde have kan man købe god mad og drikke fra lokale forretninger og producenter. 

GRATIS adgang til både markedet og museet, mens CRAFT FAIR Vejen foregår.

Se deltagerne 2026 her

 

Følg med på markedets Instragramprofil @craftfairvejen, der løbende præsenterer deltagerne.