Kunsthåndværker

Silas

Skram

Butik / Værksted

Wilgart

Jægersborggade 4, kl.th.

2200 København N

Kontakt

Forhandler

Wilgart onlineshop

Kunder / Referencer

Wilgart Pressefotos

Den sidste kasketmager i Danmark!

Det hele startede egentligt ved et tilfælde, da Silas tilbage i 2010 rejste langs landevejene i Tyskland. På sin rejse hørte han om et værksted, hvor de stadig producerede hatte og kasketter fra bunden. En fascination for grundigheden og
stoltheden ved faget, motiverede Silas til at genoptage det længst forglemte håndværk. Efter at have bevist sit værd, fik han lov til at lære af kasketmager mesteren Herr Bullmann i Bamberg, Syd Tyskland.

Tre år senere startede Silas sit eget kasketmager værksted i Københavns Nordvestkvarter, der dengang kun var åbent efter aftale. Dette gjorde ham samtidig til den første kasketmager i København siden 1990’erne. I de næste par år steg interessen for hovedbeklædning for menig mand igen, og i 2017 kunne Silas flytte værksted og butik til den populære butiksgade Jægersborggade på Nørrebro. Samme år modtog forretningen EU-støtte til at starte en kasket produktion på Bornholm - for det at gå med gedigent hovedbeklædning var igen blevet trendy.