Officinet / Udstilling

STRANDS of TOMORROW – soloudstilling med Jonathän Jouan

Pressefoto

 

Myter og legender får nyt liv som designobjekter i træ, rugstrå og metal. Udforsk de tre tidsdimensioner på Jonathän Jouans første soloudstilling; en sanselig rejse gennem tid, fortællinger og materialer, der forener håndværk, design og kunst. Den fransk-canadiske arkitekt flytter samtidig værkstedet ind i Officinet, så publikum kan opleve snedkerhåndværk og intarsiateknikker tæt på.  

 

Udstillingen udfolder sig i flere tidslag: fra gamle japanske folkeeventyr, fortolket i skulpturelle designværker, til futuristiske scenarier, hvor mikroorganismer har vokset sig gigantiske og overtaget planetens økosystem, Jonathän Jouan præsenterer udviklingen i de store globale fortællinger, omsat til skulpturer, installationer og designobjekter.

 

Evolution. Transformation. Ophøjelse.

Jonathän Jouan udforsker de tre temaer gennem usynlige tråde og viden fra legender og myter. Han er uddannet i kunsthistorie i Frankrig, har lært fint snedkerhåndværk i Canada og specialiseret sig i den traditionelle teknik med halmmarqueterie. Han bor nu i Danmark og har de sidste fire år udviklet sin signaturteknik med skæl af rugstrå, hvor han skaber bevægelse i stilheden gennem dialogen mellem lys og halm.

 

Vernissage torsdag den 30. oktober kl. 17-22

 

Udstillingsperiode: 30. oktober – 21. november 2025

Tirsdag – søndag kl. 12-18

 

Officinet
Bredgade 66
1260 København K

Fri entré