Seminar

Sikring eller forsikring af IPR-rettigheder – hvad er hvad?

Hvad betyder det at sikre eller registrere din IPR for dig som kunstner? Hvornår og hvor er det relevant? Omkostningerne bliver hurtigt høje til sikring, men i særdeleshed også til den efterfølgende håndhævelse. Derfor skal du balancere din strategi.

Hvad koster det, og kan du få tilskud til registreringen? Hvad er EU’s SMV-ordning, og kan du få gavn af den? Kan du forsikre dig ift. at opnå økonomisk hjælp til den efterfølgende håndhævelse med en IPR-forsikring, eller kan du nøjes med en almindelig retshjælpsdækning? Kan du bruge DesignNævnet, og hvad koster det?

Advokat Christina Type Jardof giver dig svaret og introducerer dig for mulighederne og de nuværende tilskudsordninger.

Webinaret er arrangeret af Danske Kunsthåndværkere & Designere og afholdes tirsdag den 29. april 2025 kl. 15-16.

Følg linket i denne begivenhed for at deltage på dagen.