Udstilling / Officinet

OFFICINET: 4 ENS – 3 UKENDTE af Lasse Folke

Arkitekt og møbelsnedker Lasse Folke undersøger i udstillingen 4 ENS 3 UKENDTE.; Hvordan ens elementer opleves forskelligt? Og hvordan noget bekendt kan genkendes i forskellige elementer?

Et af elementerne fra 4 ENS 3 UKENDTE
Værkerne i Lasse Folkes udstilling 4 ENS – 3 UKENDTE, giver en levende oplevelse af subtile forskelle i ellers utilgængelige objekter og kalder på beskuernes nysgerrighed til opdagelse af værkerne. Således behandles kategorierne rum, struktur, objekt, position og erkendelse.

De 4 ens er geometriske abstraktioner med interne konstruktioner og systemer. De sætter fokus på rumlig diversitet – hvordan kan noget homogent og ensartet fremstå mest muligt forskelligt, kun ved brugen af nogle få simple greb som form og opbygning, placering og materialitet?

De 3 ukendte er fragmenter med bekendte teksturer. Her er det variationen i det heterogene og taktile, som går på tværs af det geometriske og samlende. Opløsning, genskabelse, sløring og sammensætning er dækkende udsagn for bearbejdningen af de 3 ukendtes basisgeometrier. Oplev de syv objekter  i Officinet og se om du kan finde vej gennem abstraktioner og objekter i opløsning.

Arkitekt og møbelsnedker Lasse Folke er indehaver og stifter af Studio Lasse Folke. Læs mere www.lassefolke.dk.

 

Udstillingsperiode: 20. november – 12. december 2020

Udstiller: Lasse Folke, 4 ens, 3 ukendte

Fernisering: Torsdag d. 19.11. fra kl. 16.00 – 18.00.

Læs mere

#officinet

Officinet
Bredgade 66
1260 København K.

Gratis entre