Nyhed / Viden

Ny bestyrelsesformand for Designmuseum Danmark

Ny bestyrelsesformand for Designmuseum Danmark. Selvom Designmuseet holder lukket, sker der en masse bag de lukkende døre.

Henrik Tvarnø er ny bestyrelsesformand for Designmuseum Danmark da Stig Andersen udtræder efter knap tre år på posten.

Henrik Tvarnø (65) er udnævnt til formand for bestyrelsen i Designmuseum Danmark og er tiltrådt. Tvarnø er fhv. direktør for A.P. Møller Fonden og har tidligere været direktør for Folketinget og rektor for Syddansk Universitet. Han er uddannet historiker, sidder i en række bestyrelser og er senest også tiltrådt posten som formand for Fonden Naturkraft.

Nye tiltage
Der er mange spændende projekter i kog på museet, men fokus det næste halvandet år frem til genåbningen i 2022, er på en nytænkning af gæsteoplevelsen samt et omfattende byggeprojekt, der involverer hele den historiske bygningsmasse. Hertil kommer restaurering af facader og sandstensfigurerne ud mod Bredgade og Amaliegade.

Danske Kunsthåndværkere & Designere byder Henrik Tvarnø varmt velkommen.

Foto: Henrik Tvarnø, ny bestyrelsesformand for Designmuseum Danmark af CLAUS BJØRN LARSEN