Nanna Backhaus og

Andrew Brown

Kontakt

Vi har haft eget glaspusteri i 26 år, heraf 11 på Hundested Havn - på kajkanten omgivet af lys og hav. Netop i lyset og naturen henter vi inspirationen i vores arbejde med glasset. Vi skaber både unika glaskunst og mundblæst kunsthåndværk. Vi har gennem årene specialiseret os i teknikker som battuto og pastorelli. I 2017 etablerede vi et samarbejde med møbelsnedkeriet Egeværk. Sammen har vi udviklet en serie unika skulpturer af ”Glasskibe” - vikingeskibe hvor glasset spiller op mod træet - og omvendt. Backhaus Brown er repræsenteret på gallerier og museer både i Danmark og internationalt.