Designer / Kunsthåndværker

Mikkel

Nielsen

Kontakt

Tillidshverv

2026– : Bestyrelsesmedlem, Danske Kunsthåndværkere & Designere (DKoD), Hovedbestyrelsen.

2025– : Forperson, Danske Kunsthåndværkere & Designere (DKoD), Hovedstadsgruppen.

Mikkel Nielsen er arkitekt og designer med base i København. Hans praksis bevæger sig i krydsfeltet mellem arkitektur, design og kunsthåndværk med særligt fokus på forholdet mellem ornament, konstruktion og materialitet.

Med en eksperimenterende tilgang undersøger han, hvordan traditionelle kunsthåndværksprincipper kan møde nye digitale fremstillingsteknologier. Gennem blandt andet 3D-print, CNC-bearbejdning og laserskæring udvikler han skulpturelle objekter, belysning, rumlige installationer og arkitektoniske elementer.

Arbejdet tager ofte udgangspunkt i gentagelsen af et enkelt geometrisk element, der gennem sammensætning og variation danner komplekse strukturer. Materialeeksperimenter, ressourcebevidsthed og nye produktionsmetoder er centrale i processen.

Mikkel Nielsens praksis omfatter design, stedsspecifikke udsmykninger, skulpturelle og arkitektoniske installationer samt tværfaglige samarbejder med arkitekter, kunstnere, institutioner og bygherrer. Gennem projekter, udstillinger og foredrag undersøger og formidler han nye perspektiver på materialer, digital fabrikation og kunsthåndværkets rolle i byggeriet.