Maria
Kerrn-Jespersen
Showroom / Værksted
maria Kerrn-Jespersen
Nivåvænge 171
2990 Nivå
Kontakt
Forhandler
Information
Geometrisk papirpoesi.
Papir kan blive til så meget forskelligt og udtrykke så mange kontraster. Det kan være tungt og let, skrøbeligt og kraftigt, lyst og skyggefuldt. Det kan være enkelt, flødeskumsagtigt, skulpturelt, fladt, voluminøst, transparent og opakt. Papir har alle transformationsmuligheder i sig.
Min arbejdsproces er intuitiv og kan tage afsæt i en overordnet idé om et udtryk eller en rest, et afklip fra et værk som kalder på at blive transformeret til noget andet. Jeg arbejder ikke efter skitser, men altid direkte i materialet indtil idé, teknik og materiale pludselig falder i hak.
Jeg har haft papiret mellem hænderne i mere end 30 år. Uddannet som grafiker på reklamebureau og siden indenfor papirkonservering på Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering har jeg lært papir at kende fra stort set alle vinkler og specialer. I to årtier har jeg arbejdet med og udtrykt mig igennem papir. Hvidt papir, altid hvidt papir, for det hvide papir er autentisk, og man kan få så meget spil frem i det hvide papir, der jo aldrig bare er hvidt – og aldrig bare papir.