Lisbet Thorborg Andersen arbejder i porcelæn, men hendes værker bevæger sig langt ud over materialets traditionelle æstetik. Hun arbejder sanseligt og undersøgende og lader sig ofte lede af de motiver, der træder frem. I hendes hænder danner stoffet en kanal mellem fortiden og mulige fremtider.

Gennem kombinationer på tværs af arter og tider opstår nye tvetydige organiske former: insekter, fossiler, talismaner eller måske væsener fra en alternativ evolution? Det er i dette mellemrum – mellem det sete og det forestillede, det fysiske og det immaterielle – at værkerne får deres magiske karakter.