Kunsthåndværker

Katrine

Borup

Kontakt

Tillidshverv

Kurator på udstillingsrækken TIL STEDEt i Bagsværd Kirke

Information

Katrine Borup CV

Jeg er uddannet arkitekt og ædelmetalformgiver og laver unikasmykker, primært udstillingsobjekter/–projekter.

Jeg arbejder oftest med udgangspunkt i et tema: alt fra guldminedrift og danskhed til sundhedsstyrelsens råd og anbefalinger, håndskriftens forsvinden og moderne produktionsmetoder. Og kroppen er altid en vigtig medspiller, både tematisk og formelt.

Jeg anvender alle tænkelige materialer fra afklippede negle til stearin, papir, sølv og plast….ofte værdiløse hverdagsmaterialer, som tilskrives værdi i forarbejdningen, ikke mindst pga. de uendeligt mange timers arbejde, der typisk ligger bag hvert objekt. Jeg har en forkærlighed for helt almindelige husflidsteknikker, som jeg bruger utraditionelt.

Jeg er optaget af materialernes materialitet (hvad kan de?) men også af deres betydning (hvad forbinder vi et givet materiale med?), og for mig er kunsten, at få materialitet og betydning (+ form) til at gå op i en højere enhed - gerne på overraskende vis.