Kunsthåndværker

Karina

Weihrauch

Butik / Værksted

Weihrauch Keramik

Koldingvej 60

8800 Viborg

Kontakt

Jeg arbejder hovedsageligt med stentøjsler og grafik.

Min inspiration finder jeg i alting og ingenting.

Jeg ser brostenenes mønstre, føler asfaltens struktur. Husenes farvede facader danner nye billeder på nethinden.

Jeg følger med i naturens vækst og forfald. Falder i staver over barken på et træ, samler en kogle op, som kommer med i hånden.

Sindet bearbejder lys og skygge. Forsøger at se, at de er to sider af samme sag og få dem til at forenes.

Nye ideer opstår som en kædereaktion, startende med en skitse idè i hovedet, som sendes videre til hænderne, der udarbejder den 3-dimensionelle figur(facon, form) frem. Der opstår en form for kaos i byggeprocessen som forløses i en fornemmelse for at det færdige arbejde går op i en højere enhed i størrelse, form og farve.

Mit udtryk er skarpt skåret og geometrisk inspireret i udtrykket.

Farver får mit hjerte til at slå hurtigere og både i keramikken og grafikken skal jeg gøre brug af min forestillingsevne og erfaring, da intet er som de giver sig ud for til en start.
I grafikken arbejder jeg i lag på lag. Jeg er i en leg med at få farver afstemt og form til at samles med lige dele harmoni og kant.