Siden jeg blev udlært som pottemager i 1976 har jeg været langt omkring i materialer og teknikker og dermed også i udtryk.
Ofte havner jeg i sammenstødet mellem det frie og spontane udtryk på den ene side og det konkrete og geometriske udtryk på den anden.
For nogen er valget givet. For mig er det konstant kilde til uro og overvejelse og inspiration.

Når jeg arbejder med mine tepotter, skåle og krus er funktionen central. Her kan jeg folde mig ud med pensel og farver, og det kan jeg slet ikke undvære.
De sidste mange år har jeg forfinet min rakuteknik og brænder i dag store emner på op til 60 cm, hvor glasuren kan udfolde sig uforstyrret på fladen. Det godt for mig, at overgive frugten af mine bestræbelser til rakubrændingens vilde metamorfose, der netop skaber den dialog mellem det forfinede og sarte udtryk på den ene side og det rå og voldsomme på den anden, som jeg søger. Når det lykkes, rammer det mig lige i hjertekulen.

De sidste skud på stammen bevæger sig væk fra krukkerne og over i det skulpturelle og i flisevægge. Her er bevægelse udgangspunkt. Både som et naturfænomen og som abstrakt begreb.