Designer

Helene Engholm

Michelsen

Værksted

Helene Engholm Michelsen

Hedegyden 10

5892 Gudbjerg Sydfyn

Kontakt

Jeg er uddannet produktudvikler med rødder i den tekstile verden, og i dag arbejder jeg skulpturelt i ler. Mit arbejde udspringer af en interesse for spor, aftryk og de fortællinger, der opstår i mødet mellem materialer, mennesker og processer. Aftryk og forskydninger peger på handlinger, der er sat på pause eller midlertidigt forladt, og åbner et rum for beskuerens egne fortolkninger.
Overflader og mønstre i mine skulpturer refererer til tekstile teknikker og traditioner. Jeg undersøger, hvordan det tekstile håndværks rytmer og strukturer kan oversættes til et skulpturelt formsprog. Værkerne balancerer mellem funktion, form og fortælling og kredser om spørgsmål om nærvær og fravær: Hvad fortsætter, når mennesket eller bevægelsen har forladt formen?