Udstilling

LOOK DON’T TOUCH

Kredit: Designskolen Kolding

Årgang 2020 på Designskolen Kolding afslutter deres uddannelse og springer ud som designere – i skyggen af en pandemi. De har færdiggjort deres afgangsprojekter på afstand af skolen, værksteder, samarbejdspartnere og hinanden og har primært været forbundet med verden gennem skærme. Det har været utrygt, begrænsende og svært – og samtidig befriende, berigende og let. For i bund og grund er det præcis her, designernes metode kommer bedst i spil: Når der er udfordringer at løse og brug for andre måder at tænke på. Når fremtiden kalder på scenarier, vi knapt kan forestille os. Når der er modstand og benspænd.

Knapt 150 nyslåede bachelorer og kandidater fra Designskolen Kolding har i år taget kreative livtag med pandemien og skabt udstillingen LOOK DON’T TOUCH, som vises på Museet på Koldinghus.

 

18. september-22. november 2020 viser Museet på Koldinghus næsten 150 projekter, skabt af studerende, som har afsluttet deres bachelor- eller kandidatuddannelse på Designskolen Kolding.

Læs mere