Tekstilformgiver Merete Erbou Laurent fra markedsudvalget hos Danske Kunsthåndværkere & Designere bød de mange fremmødte velkommen torsdag på universitetets solbeskinnede trappe på Frue Plads. Herefter overtog Lars Hedebo Olsen fra Politiken mikrofonen og leverede en meget personlig og dedikeret åbningstale om, hvad der gør kunsthåndværk og Frue Plads Marked til noget særligt.

For ifølge den garvede designkritiker handler kunsthåndværkernes eget marked på Frue Plads i København om meget mere end salg og produkter. Det handler i lige så høj grad om samtalen, om at møde hinanden og se talenterne, om at: “hylde håndens arbejde. Langsomheden, grundigheden, historien, æstetikken.”

Se hele Lars Hedebo Olsens åbningstale herunder. 

Lars Hedebo Olsens åbningstale på Frue Plads Marked 2024: 

“Da jeg kom hjem i forgårs, lå der et fransk brev til mig i min postkasse. 

Jeg flåede det op og blev slemt skuffet. Det var en fartbøde. 

I begyndelsen af maj måned havde jeg kørt 4 kilometer for stærkt uden for en lille landsby i det sydfranske. Det kostede mig 400 kroner. 

Jeg kunne ikke huske, at jeg kørte særlig stærkt den dag, så jeg har måttet granske min hjerne. Hvad var det dog, jeg skulle, siden jeg absolut skulle køre 74 kilometer i timen i stedet for 70? 

Der gik et par timer, og så gik det op for mig. 

Jeg skulle jo på marked. Lørdag morgen i byen Frejus, og jeg må have været så forhippet på at nå frem, at jeg har trykket lidt ekstra på speederen. 

Markedet i Frejus er ikke et kunsthåndværkermarked, som det vi står på i dag. Det er et klassisk marked, hvor folk kommer for at købe artiskokker og tomater og brød og vin. Det er sådan et marked, hvor man går fra bod til bod og snakker lidt med de handlende, mens man overvejer, om det er lige her eller ved den næste stand, at man skal købe et salathoved og et bundt porrer. Det er forløberen for supermarkedet, og det er virkelig svært at begrænse sig, når man går rundt på sådan et marked. Pludselig skal man have en stegt kylling med hjem. Måske en ordentlig bunke oliven og i hvert fald også nogle citroner. 

Det passer ikke helt, at man kun kan få madvarer og drikkelse på markedet i Frejus. Man kan selvfølgelig også købe bjerge af lavendler, sæber med lavendelduft og duge, dækkeservietter og kurve, der er lavet af dygtige håndværkere i Provence. 

Man kan også købe keramik, og selv om jeg ikke just mangler keramikkander, kan jeg ikke lade være med at undersøge den franske keramik. Den er grov og rustik og i mange tilfælde sikkert fremstillet på en fabrik. Men der er noget helt særligt over den keramik – bare fordi den står på det dejlige marked i det sydlige Provence. 

Det var for at komme så hurtigt som muligt hen til de franske fristelser på det marked, at jeg kørte som død og helvede den morgen. Eller altså 74 kilometer i timen. 

Et marked er noget af det hyggeligste og sjoveste, man kan opleve. 

Sådan er det også med det her på Frue Plads, som i år har været her i 41 år. Det er noget af en bedrift. 

Jeg fik ikke en fartbøde for at nå frem i dag, for jeg kunne gå herover på et kvarter. Men jeg havde alligevel travlt. Ikke kun fordi jeg skulle holde den her tale, men fordi Kunsthåndværkermarkedet på Frue Plads er et af de bedste danske markeder. Her er keramik i særklasse. Her er vidunderlige smykker. Rigtig fint glas. Kurvevarer. Tekstil. Og alt muligt andet, som man ikke kan finde andre steder. 

Men her er også vaskeægte kunsthåndværkere og designere. Dygtige mennesker, som hver dag knokler for at lave den bedste glasur, puste det bedste glas og væve de fineste stoffer. Og som meget gerne vil fortælle om det. 

I mine øjne er sådan et marked, som det vi står på her, nemlig ikke kun en ren handelsoplevelse. Jo, selvfølgelig skal folk både købe vaser, brødkurve, armbånd og øreringe. Men vi skal også snakke om tingene. Give hinanden tips og idéer. Udveksle erfaringer og oplevelser. I kunsthåndværkere kan dele opskrifter, mens vi gæster kan svælge over jeres lækre ting og spørge, hvordan de er blevet, som de er. 

Et marked som dette handler i mine øjne lige så meget om samtale som om de fysiske ting. Om at give sig tid til at møde hinanden. Om at anerkende de gode talenter, som der er så mange af i dag. Om at hylde håndens arbejde. Langsomheden, grundigheden, historien, æstetikken. 

Men selvfølgelig også om at komme hjem med en ny tekande eller en fingerring, som kan sætte gang i samtalen derhjemme. Det er jo det, som godt design og kunsthåndværk kan – få os til at tale med hinanden. Det er derfor, jeg bliver ved med at skrive om det, og det er derfor at sådan et marked, som det vi står på i dag, er et sandt eldorado. 

Markedet i Frejus, som jeg havde så travlt med at komme til, endte desværre ikke helt lykkeligt. Jeg købte to fede artiskokker med hjem, som jeg vaskede, klippede til og kogte. Imens lavede jeg en dressing af vineddike og olie, skar flutes i gode stykker og dækkede bord. 

Da artiskokkerne var færdige, hev jeg dem op af gryden. Og hvad så jeg så? En stor fed hvid larve, der var blevet kogt sammen med de lækre grønne sager. Havde det været en larve på en lille centimeter, havde det ikke gjort noget, men den her var 6 centimeter lang og så kornfed, at jeg mistede appetitten. Den dag blev der ikke serveret artiskokker alligevel – selvom det selvfølgelig var hysterisk. Larven var jo død. 

Så selv det bedste marked og det bedste køb, man kan gøre sig, rummer nogle gange en overraskelse. Sådan tror jeg også, det bliver her på Frue Plads. Og heldigvis kan der jo ikke gå larver i keramik. 

Med de ord håber jeg, at vi får nogle gode og sjove dage, hvor der både bliver handlet og sladret. Og så er markedet her på Frue Plads åbent.”