Udstillingen kan opleves i Den Frie Udstillingsbygning i København fra den 2.-18. november 2018. KE18 byder desuden på performances, foredrag og kunstnerisk udviklende arrangementer. Årets udvalgte værker spænder vidt, fra installationer og performances til billedkunst, kunsthåndværk og fotografi.
Blandt udstillerne på KE18 findes værker af Hanne Lange Houlberg, Petrucha Sehested og Lærke Valum. Alle medlemmer af DKoD.
Lærke Valum deltager med en række skulpturer, der undersøger kropslighed med en fænomenologisk og sanselig tilgang – smukke, abstrakte og farvestrålende værker, der fremtvinger en umiddelbar reaktion hos beskueren.
Petrucha Sehesteds skulptur viser tydelige spor fra kunsthåndværk, flet og strik.
Udstillingen opleves til og med den 18. november 2018.
Læs mere på www.ke-udstilling.dk