Hjorths Fabrik på Bornholm er både keramikmuseum og 150 år gammel keramikfabrik, der stadig producerer stentøj efter oprindelige principper. I foråret viser de udstillingen 'Grafik på Keramik' af Tine Secher og Ane-Katrine von Bülow. Fernisering den 12. april kl. 14 og artist talk samme dag kl. 16.

Begge kunstnere arbejder intenst med dekoration på keramiske overflader.
Ane-Katrine von Bülow er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering og er siden videreuddannet i Japan.
Tine Secher er ligeledes uddannet fra Designskolen og har siden
efteruddannet sig i digital billedbehandling.
Adresse:
Hjorths Fabrik
Bornholms Keramikmuseum
Krystalgade 5
Rønne
Udstillingerne kan ses 12. april – 16. juni i butikkens åbningstid.
