
I slutningen af 2025 traf Landsskatteretten en afgørelse, som er gunstig for keramikere og glaspustere. Afgørelsen giver mulighed for at anvende kunstnermoms i et videre omfang end hidtil.
Derfor afholder Danske Kunsthåndværkere & Designere den 7. september 2026 kl. 10.00 et webinar med fokus på kunstnermoms og betydningen af afgørelsen for kunsthåndværkere.
På webinaret kan du møde momsrådgiverne Christina Hvid og Søren Engers, som giver en praktisk gennemgang af reglerne og de muligheder, afgørelsen kan medføre for kunsthåndværkere.
På webinaret gennemgås blandt andet reglerne om kunstnermoms, hvornår et værk kan omfattes af de særlige momsregler samt de momsmæssige konsekvenser ved salg til private og virksomheder både i og uden for EU.
Derudover vil der være fokus på de praktiske aspekter af reglerne, herunder faktureringskrav, regneeksempler og mulighederne for genoptagelse af tidligere momsperioder.
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
Har du allerede nu spørgsmål, som du gerne vil have behandlet på webinaret, er du meget velkommen til at indsende dem på forhånd til cb@dkod.dk
Dato: 7. september 2026 kl. 10.00
Varighed: 1-1,5 time
Bemærk: Webinaret optages og vil være tilgængeligt under medlemsområdet på dkod.dk
Deltag via dette link på dagen
