Fra 2019 til 2021 igangsætter Kunstfonden en bred vifte af initiativer, der skal booste dansk design i USA. Med den største designindsats nogensinde vil vi give danske designere og kunsthåndværkere adgang til den amerikanske designscene, som er en af de mest indflydelsesrige i verden.

MENNESKET I CENTRUM
I USA er der stor interesse for dansk design og de værdier, der præger og giver det form. Dansk design forbindes med høj kvalitet, håndværk og dyb materialeforståelse samt med en særlig evne til at sætte mennesket i centrum og bidrage til at styrke livskvaliteten.
Det momentum vil vi i Kunstfonden bruge til at eksponere danske kunsthåndværkere og designere i USA, som er en af de vigtigste og mest indflydelsesrige designscener- og markeder i verden.
Statens Kunstfond har netop annonceret et open call til et udvekslingsprogram i forbindelse med EXPO Chicago for to kuratorer af kunsthåndværk og design. Ligesom Chicago-projektet er kuratorprogrammet en del af den markante designindsats fonden har i USA.
Til alle interesserede kan i følge links herunder.
- Link til nyhed open call.
- Link til at ansøge og læse mere om open call.
- Link til information om fondens designindsats i USA.
Fotokreditering er EXPO CHICAGO by Kevin Serna