Iben Høj, Karen Pontoppidan, Karin Carlander og Lea Mi Engholm udstiller i Kerteminde fra 5. september - 1. oktober 2017. Fælles for deres virke er en optagethed af materialets muligheder med fokus på processen, hvor arbejdsgangen tager den tid, den tager.
Ofte er de færdige værker et visuelt udtryk for en fysisk arbejdsproces, hvor processen dyrkes, forfines og gentages, så der opstår strukturer og detaljer, som fortæller en historie om materialet.
På trods af forskellige fagområder har de skabt en udstilling, hvor materialernes forskellighed supplerer hinanden, skaber kontraster og vækker beskuerens nysgerrighed. Udstillingen Chroma er et udtryk for en fælles kærlighed til materialet, hvor de 4 kunsthåndværkere udfordrer processer og produktionsmetoder.
Skønt vi spænder vidt geografisk og aldersmæssigt, er vi fælles om det at mestre et håndværk og at kende sit materiale. Det er grundstenen i vores individuelle formsprog.
Udstillingen viser flere typer kunsthåndværk.
“For os har det været inspirerende at dele viden og erfaringer på tværs af specifikke faglige kompetencer.”
Fortæller Iben Høj på vegne af gruppen.
Med udstillingen sætter de fokus på håndværket som byggestenen for den kunstneriske frihed.
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond.
Toldboden Strandgade 3 5300 Kerteminde.
5. september – 1. oktober 2017. Tirsdag – søndag 12-16
Fernisering 5. september 2017 kl. 17.00
Se medlemsprofiler:
Iben Høj
Kilde: pressemeddelelse