Kursus/workshop

Kunstnerens kludetæppe-økonomi

Hvordan sammensætter du en praksis og et arbejdsliv, der er både meningsfuldt og bæredygtigt?

Kom til foredrag med Signe Sylvester på DOKK 1 i Aarhus og bliv klogere på, hvordan du planlægger og strukturerer dit arbejde som kunsthåndværker og designer.

INDHOLD
Foredraget med Signe Sylvester handler om begrebet kludetæppe-økonomi, samt hvordan selvværd og troen på kunsthåndværkets og designets værdi påvirker vores evne til skabe et bæredygtigt og meningsfuldt arbejdsliv. Til foredraget vil der desuden være en refleksionsøvelse med efterfølgende debat i grupper og plenum.

PROGRAM
– Oplæg med introduktion til kludetæppeøkonomi og det sammensatte arbejdsliv.
– Øvelse og dialog i mindre grupper
– Q&A

Foredragets samlede varighed inkl. øvelse og Q&A er 1,5 timer

HVORNÅR
Den 24. maj kl. 16.00-17.30
Tilmeld dig via tilmeld.dkod.dk

HVOR
DOKK 1
Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C

HVEM
Signe Sylvester stiftede i 2018 Den Kreative Forretning som en selvstændig rådgivnings- og undervisningsvirksomhed. Hun hjælper udøvende kunstnere og kreative selvstændige gennem rådgivning, coaching og undervisning i forretningsudvikling og karriereplanlægning.

Foredraget er gratis for alle.

Foredraget er arrangeret af Danske Kunsthåndværkere & Designere i samarbejde med Århus Kunstakademi.