Viden

FÅ HJÆLP MED KUNSTNERNES BESKATNING 2024

Brug vejledningen "Kunstnernes Beskatning", der udgives af Dansk Kunstnerråd hvert år i samarbejde med Dansk Kunstnerråds skatteudvalg.

Årets forside er skabt af billedkunstner Maj Horn og grafiker Hanna Bergman.

Leder du efter vejledning til dit skatteregnskab som kunstner? Så har du altid et vigtigt redskab ved hånden med vejledningen Kunstnernes Beskatning 2024, som Dansk Kunstnerråd udgiver hvert år.

 

Kunstnernes Beskatning 2024 er skrevet af skatteadvokat Peter Hansen i samarbejde med Dansk Kunstnerråds skatteudvalg, hvor der sidder repræsentanter fra Dansk Kunstnerråds organisationer.

 

Hjælp til skatteregnskabet i over 20 år
Kunstnere er en mangfoldig gruppe på arbejdsmarkedet og har ofte brug for vejledning i skattespørgsmål. Mange kommer på tværs af lovgivningens standarder, fordi deres økonomi er et kludetæppe af forskellige indkomster.

 

Derfor har Dansk Kunstnerråd i mere end 20 år udgivet Kunstnernes Beskatning, som er en kommenteret skattevejledning med afgørelser og eksempler fra praksis, der viser, at der ofte er forskellige muligheder for fortolkning af reglerne.

 

Kunstnernes Beskatning udkommer kun digitalt og kan downloades som pdf her.

 

Spørgsmål til Kunstnernes Beskatning 2024?
Kontakt
Dansk Kunstnerråd v. sekretariatschef Anne-Mette Wehmüller:

dkr@dansk-kunstnerraad.dk
Tlf. 21 34 00 00.

Kontoret er åbent mandag-torsdag kl. 9-16.