Officinet / Udstilling

“Rooted Potential” med designer Sara Martinsen

Træd ind i rum skabt af herboende planter og kom helt helt tæt på sammenflettede græsser og plantefibre på udstillingen "Rooted Potential" i Officinet.

Sara Martinsen i atelieret. Foto: Kristian Holm.

 

Med håndværket og æstetikken som udgangspunkt introducerer designeren Sara Martinsen os til potentialet i de uforarbejdede naturmaterialer. Sara Martinsen insisterer på planternes tilstedeværelse i rummet, og hendes værker skærper både vores sanser og bevidstheden om os selv og den tid, vi lever i.

På “Rooted Potential” kan du træde ind i rum, skabt af herboende planter eller komme helt tæt på sammenflettede græsser og plantefibre.

Sara Martinsen ønsker at bringe planterne ind i arkitekturen igen, ind i vores liv og helt tæt på, hvor vi kan dufte, se, røre og lade os omslutte af det, som vi selv kommer fra. Naturen.

 

Fernisering onsdag den 23. oktober kl.16-19

 

Udstillingsperiode: 24. oktober  – 17. november 2024.

Tirsdag-søndag 12-16. 

 

Officinet
Danske Kunsthåndværkere & Designere
Bredgade 66
1260 København K