Nyhed

Trapholt debatterer tid i borgerinddragende kunstværk

Trapholt lancerede den 4. februar et stort projekt, hvor borgere sammen med kunstner Kristine Mandsberg skal udforske, undersøge og diskutere TID. Hvad er tid, og hvad vil vi med den tid, vi har? Tankerne vil blive broderet og indgår i et gigantisk fællesskabt kunstværk, der vil blive udstillet på Trapholt fra november.

Kunstner Kristine Mandsberg står i spidsen for det borgerinddragende projekt TID. Foto: Daniel Schriver

Gennem flere år har Trapholt stået i spidsen for projekter med fællesskab- te kunstværker, der gennem craft skaber rum for samtaler og refleksioner over væsentlige samtidsemner. Kunstprojektet TID, der er det tiende fællesskabte kunstværk, starter op med Kick-off på Trapholt den 4. februar og vil udfolde sig fra februar til maj 2024 med workshops og craft-fælles- skaber, der vil finde sted i bl.a. medborgerhuse,

kulturhuse, højskoler og biblioteker både i Region Syddanmark og landet over.

Karen Grøn, museumsdirektør på Trapholt, udtaler:

”Tid er nærmest blevet en form for kapital, som vi tror, andre har mere af end os selv. Formålet med Kunstprojektet TID er at skabe rum for en samtale og udveksling blandt borgere om vores tanker om tid gennem et gigantisk broderiprojekt. Forskning viser, at Trapholts fællesskabte kunstværker styr- ker deltagernes kreativitet, trivsel og oplevelse af fællesskab. I dette projekt er det netop en ambition, at projektet kan være med til at både etablere og styrke de kulturbærende håndarbejdsfællesskaber, som allerede er til stede i mange lokale miljøer”.

Yderligere information om projektet findes på www.trapholt.dk/tid. Her finder man oplysninger om arrangementer, fællesskaber, hvordan man får udleveret en vejledning og broderitråd mm.
På Facebookgruppen TID kan deltagerne og andre interesserede dele, udveksle og finde informationer samt kommunikere med Trapholt og Kristine Mandsberg.

Projektet er økonomisk støttet af Region Syddanmarks tematiserede kultur- pulje ”kultur i landdistrikter og mindre byer”.

Broderimaterialer. Foto: presse

Planlagte workshops og craft-fællesskaber

(flere følger)

Askov Efterskole
Augustiana Kunsthal og Kunstpark Biblioteket Rentemestervej, København Bramming – Baghuset
Esbjerg Husflid
Føns/Nørre Aaby, Børnehuset Søstjernen Crea Give, Huset i Give
Holstebro Bibliotek
Rødding Højskole
Stevns Bibliotekerne
Svendborg Forsamlingshus
Tinghøj Kulturhus, Varde
KIM / Tønder Bibliotekerne
Vejen Bibliotek
Vejle, Foreningernes Hus
Vojens, Tørning Mølle
Aalborg Bibliotekerne

Dato og tid: https://trapholt.dk/tid-aktiviteter-og-faellesskaber/ opdateres løbende


Om kunstneren

Kristine Mandsberg er tekstildesigner og er uddannet fra Designskolen Kolding og The Royal College of Art, London. Mandsberg arbejder med rumlige tekstile installationer i både kommer- ciel og museal sammenhæng. Hun er optaget af at have en eksperimenterende tilgang til det at arbejde med former, farver, materialer, overflader og ornamentik. Især interesserer hun sig for at arbejde med rum, hvor brugerne på den ene eller anden måde fysisk kan interagere med hen- des arbejde – enten ved at det indgår som en del af rummets funktion, har et legende element eller udgør et historiefortællende omdrejningspunkt, som man fysisk kan udforske.

Trapholt har vundet priser for borgerinddragende projekter

Trapholt har en vision om at styrke kreativitet og fællesskaber samt at skabe rum for samtaler og refleksioner over væsentlige samtidsemner gennem håndværk (craft). TID bliver det tiende fællesskabte kunstværk. Sidste års projekt var Things Matter, hvor deltagerne diskuterede kunst i det offentlige rum. Trapholt har modtaget flere priser for museets arbejde med borgerinddra- gende projekter, herunder The European Museum Academy’s The Artmuseum Award.