Udstilling

Winding sheet

Tekstilkunstner Vibeke Lindhardt og fotograf Dorte Krogh reflekterer over fænomenet winding sheet med fælles udstilling i Officinet.

Foto af Dorte Krogh fra udstilingen "Winding Sheet" i Officinet 2023.

 

Udstillingen, som er en sanselig refleksion over fænomenet winding sheet og er resultat af samarbejdet mellem tekstilkunstner Vibeke Lindhardt og fotograf Dorte Krogh. 

Udstillingen består af, lyd, video på monitors, af 35 meter håndvævet stof og tekstile objekter, hvor fotografiet og videoen indgår som eksperimenterende medspiller. 

Ligklæder og -lagner, som kan spores tilbage til grave i Mellemøsten for mere end 130.000 år siden, antages for at være menneskets første rituelle kunsthåndværk. Idéen er at parafrasere over liglagen, som kultur – natur, som tekstil og biologisk fænomen. 

 

Tabuiseret tekstil

Tekstil er kulturens DNA, det er en livsomstændighed i forhold til det levede liv og døden og et emne omgærdet af tabu, som vi med vores udstilling ønsker at udfordre, at opfordre til diskussion om og til refleksion over. Det særlige ved tekstilet er, at det er det sidste stykke kultur, vi rører, og som rører os. 

Winding, der indgår i udstillingens titel har på engelsk utallige betydninger: vind, snoning, bugt, vikling, spoling, vindel, afvikling, afslutning, blæse, blæst, åndedræt og iltning. Udstillingens materialitet vil afspejle nogle af de betydninger. 

 

Fernisering torsdag den 22. juni kl.16-19

Udstillingsperiode 23. juni – 16. juli 2023

Tirsdag – søndag kl. 12-17

Fri entré