Nyhed / Viden / corona-tema

Mød kunsthåndværkere & designere – online

Selvom Danmark endnu engang er lukket land, kan du gå på opdagelse i DKoD's mange spændende medlemsprofiler, online.

Daggry. 20x30 cm i 7 cm dyb bambusramme. Papirværk med foldede insekter og planter, skabt til udstillingen Jern og Papir, april 2018, Kunstforeningen Humlen. Fotograf Lars Schmidt

Landets professionelle kunsthåndværkere og designere har som medlem af Danske Kunsthåndværkere & Designere, nemlig mulighed for at præsentere sig på foreningens hjemmeside. Platformen kan bruges som et søgeredskab for dig, der er fra branchen, kulturinteresserede eller på udkig efter nyt.

Omkring 250 kunsthåndværkere og designere har en profil og flere kommer hele tiden til. Du har derfor en gylden mulighed for at blive klogere på feltet eller få stillet din købesult. Mange tilbyder en C-19 venlig mulighed for afhentning af varer.

Gå på opdagelse i vores medlemsprofilere her: dkod.dk/kunsthaandvaerker-designer

Billederne er af Charlotte Søeborg Ohlsen finepapirværker, akkompagneret af ord fra Rasmus A. F. Quistgaard:

“Insekter er tidsmaskiner. Selv de mindste fluer er gamle skabninger, der med deres individuelle metamorfose og lange, artsmæssige historie kan få os til at overveje menneskets kometagtige opstigning i evolutionen – og angsten for hvad der kommer bagefter.” 

 

Værker og ord beskriver på meget fin vis den situation vi pt. alle befinder os i.