Event

Guidede ture med Christina Bizzarro i smykkernes by

Kom med rundt i 'Smykkernes By' og få en anderledes mulighed for at se kunsthåndværkeren, kunstneren og designeren arbejde samt særudstillinger af unikke smykker og værker. Turene arrangeres af smykkedesigner Christina Bizzarro under Kjøbenhavns Guldsmedelaugs årlige event, der strækker sig fra den 26. september - 26. oktober 2019.

Illustrationen er lavet af Morten Voight.

Når Kjøbenhavns Guldsmedelaug uddeler Skt. Loye Prisen 2019 i september, begynder samtidig aktiviteter i byens værksteder, butikker og gallerier under titlen Smykkernes by.

Over 50 engagerede medlemmer af det gamle, traditionsrige laug – og en række gæster – byder ind med særudstillinger, værkstedsbesøg, aktiverende events, “skæve” indslag og andre arrangementer i udstillingsperioden. Denne gang med reference til temaet “En dronning værdig”.

Som noget nyt vil et af laugsmedlemmerne, Christina Bizzarro, stå bag guidede ture rundt i Smykkernes by.

Christina har selv baggrund som smykkeformgiver, og med overbygningen cand.pæd i Materiel Kultur, har hun både en praktisk og teoretisk forståelse for smykkefeltet. Under Smykkernes by guider hun til et udvalg af værksteder, butikker og gallerier, hvor man vil opleve mangfoldigheden i dansk guldsmedefag, og høre udstillerne selv fortælle om de mange fantastiske smykker og objekter, der er udstillet, og hvordan de forholder sig til temaet ”En dronning værdig”.

Turene er placeret i åbningsweekenden af Smykkernes by – den 27. og 28. september 2019.
Køb billetter her

Læs mere om Christina Bizzarro 

Smykkernes by er opdelt i disse områder:

Den (26.), 27., 28. september: København K
Den 3.-5. oktober: København S, V og Frederiksberg
Den 24.-26. oktober:København N, NV, Ø og Lyngby

Læs mere om Smykkernes by