Design talk

En aften med Michael Geertsen hos Cerama

Mød Michael Geertsen hos Cerama og hør om hans kærlighed til leret og hans arbejde med keramikken. Det foregår den 9. maj 2019, kl. 17-19.30 og den 23. maj 2019, kl. 17-19.30.

Mød Michael Geertsen hos Cerama og hør om hans kærlighed til leret og hans arbejde med keramikken. Michael har bl.a. lovet at sætte sig ved drejeskiven og vise hvordan han starter et værk. Han bliver i øjeblikket af mange opfattet som keramikkens hårde hund. Det nok handler for Michael om kærlighed til faget og respekt for det god håndværk.

Michael siger selv i et interview til Cerama at det senmoderne største fejltagelse, er at vi lægger alt ud til individet. Der er ikke længere nogen kunstnerisk konsensus. Trenden er, at du kan tage en ovnplade, smide 2 kg ler ud over den, tømme nogle oxider og så brænde det så hårdt du kan, så er det sørme godt nok. Det har han svært ved at respektere som et kunstnerisk udsagn. Lige på den front, er han ifølge eget udsagn en sur gammel mand.

Michael er fortaler for, at kunst er udlagt af ’at kunne ’og ikke af ’hvis du kan det, så er det ingen kunst’. Han mener ikke at der findes ”fri keramisk kunst”, men at vi alle står på skuldrene af tidligere generationer, og det er naivt at tro, at vi kan noget særligt i dag. Der venter en spændende aften i lødighedens og faglighedens navn.

Tilmelding direkte hos Cerama. Læs mere om Michael Geertsen på www.cerama.dk

Arrangementet foregår den 9. maj 2019, kl. 17-19.30 og den 23. maj 2019, kl. 17-19.30.

Adresse: Cerama, Hammerholmen 44, 2650 Hvidovre