Arkitekt og møbelsnedker Lasse Folke undersøger i udstillingen 4 ENS 3 UKENDTE.; Hvordan ens elementer opleves forskelligt? Og hvordan noget bekendt kan genkendes i forskellige elementer?
De 4 ens er geometriske abstraktioner med interne konstruktioner og systemer. De sætter fokus på rumlig diversitet – hvordan kan noget homogent og ensartet fremstå mest muligt forskelligt, kun ved brugen af nogle få simple greb som form og opbygning, placering og materialitet?
De 3 ukendte er fragmenter med bekendte teksturer. Her er det variationen i det heterogene og taktile, som går på tværs af det geometriske og samlende. Opløsning, genskabelse, sløring og sammensætning er dækkende udsagn for bearbejdningen af de 3 ukendtes basisgeometrier. Oplev de syv objekter i Officinet og se om du kan finde vej gennem abstraktioner og objekter i opløsning.
Arkitekt og møbelsnedker Lasse Folke er indehaver og stifter af Studio Lasse Folke. Læs mere www.lassefolke.dk.
Udstillingsperiode: 20. november – 27.1.2021
(OBS: julelukket fra d. 21.12.2020 – 5.1.2021)
Udstiller: Lasse Folke, 4 ens, 3 ukendte
Fernisering: Torsdag d. 19.11. fra kl. 16.00 – 18.00.
#officinet
Officinet
Bredgade 66
1260 København K.
Gratis entre