Udstilling

Taktile Samtaler af Anneline Schjødt Pedersen og Marianne Johnstad-Møller

Marianne Johnstad-Møller, Becomming.
Anneline Schjødt Pedersen

Strikkunstner Marianne Johnstad-Møller og grafiker Anneline Schjødt Pedersen lader i denne udstilling deres tekstile og grafiske værker mødes.

Det er fornemmelsen af et umiddelbart slægtskab mellem hinandens værker, som har sammenført dem – en fælles tilgang til arbejdsmetoder, til det stemningsfyldte og det sanselige – mødet er en intension om at skabe stemningsanslag til taktile samtaler.

Anneline Schjødt Pedersen inspireres af og arbejder med elementer i opbrud, det organiske, naturens aftegninger, taktilitet og sanselige spor af vækst og fordærv, skævheder i kraft af det uperfekte. Små og undseelige motiver kan i hendes iagttagelse og bearbejdning blive store og betydningsfulde.

Marianne Johnstad-Møller er inspireret af forandring; af bevægelsen mellem lys og mørke, mellem det, som er synligt på overfladen og det, som fornemmes i mørke lag, i skiftende stemninger og sansninger.

Med tekstilet som en erkendelsesrejse stræber hun efter at skabe værker, som giver plads til fordybelse og til at være med det svære i livet.

Fernisering torsdag den 27. februar 2020 kl. 17.00-19.00
Sidste udstillingsdag torsdag den 26. marts 2020

ÅBNINGSTIDER
Onsdage kl. 10.00 – 15.00, torsdage kl. 12.00 – 17.00. Lørdagene den 7. og 21. marts 2020 kl. 10.00 – 14.00.

ADRESSE
ARLUND – temporary art – Peder Skrams Gade 32 – 8200 Aarhus N