Manifestet "Crafting Europe" sætter fokus på kunsthåndværkets betydning og fortsatte udvikling i Europa med en handlingsplan, der rummer 6 punkter. Målet er at få alle professionelle kunsthåndværkere, institutioner og aktører i Europa til at skrive under og bakke op om visionen. Støt manifestet med dit navn.
World Crafts Council Europe og Ateliers d’Art de France har udgivet et nyt manifest, der skal sikre overlevelse og udvikling af fremtidens kunsthåndværk i Europa.
Manifestet opstiller en handlingsplan med fokus på uddannelse, status og økonomisk udvikling i årene 2020-27. Visionen er at imødekomme de udfordringer, som kunsthåndværk står overfor i Europa blandt andet ved at skabe anerkendelse af sektorens bidrag til det europæiske samfund, arv, kultur og økonomi.
Manifestet understøttes allerede af WCC Europe-medlemmer og -partnere, inklusiv Danske Kunsthåndværkere & Designere.
DKoD opfordrer europæiske beslutningstagere, samarbejdspartnere samt udøvere indenfor kunsthåndværkområdet til at læse manifestet og give sin støtte til det.
Manifestet er udviklet efter drøftelser med WCC Europe-medlemmer på tværs af kontinentet og lanceret på Révélations i Paris i foråret 2019.
HANDLEPLANEN FORESLÅR INITIATIVER, DER …
- Anerkender kunsthåndværkets bidrag til vores europæiske samfund, arv, kultur og økonomi.
- Hylder mangfoldigheden og kreativiteten i en sektor, der værdsætter menneskets bånd til verden omkring os og viser vejen for en bæredygtig udvikling i lokale økonomier.
- Rummer redskaber og lovgivningsinitiativer, der vil gøre det muligt for sektoren at udvikle sig kommercielt.
- Styrker sektorens fremtid gennem passende uddannelsesmuligheder for at sikre, at viden og færdigheder bliver overført til de yngre generationer.
- Stimulerer innovation i enhver form for at sikre kunsthåndværkets løbende udvikling.
- Skaber opmærksomhed om sektoren med henblik på at fremme, bevare og beskytte den europæiske kunsthåndværksarv, der er videregivet over generationer.
Vi opfordrer europæiske institutioner og nationale beslutningstagere til at støtte manifestet Crafting Europe og til at samarbejde om den tilhørende sekspunkts handleplan for at sikre kunsthåndværkets overlevelse og udvikling i fremtidige generationer.
HANDLEPLAN
- SIKRE, AT KUNSTHÅNDVÆRKET I ALLE SINE DIMENSIONER ER REPRÆSENTERET I EUROPÆISKE STØTTEPROGRAMMER
Sikre, at kunsthåndværk er ligeværdigt repræsenteret som en del af de kunstneriske og kreative fag og sektorer i det kommende europæiske program for 2021-2027. Sikre kunsthåndværkere og deres institutioner lige adgang til offentlige europæiske midler.
- STØTTE TILTAG, DER KAN FREMME UDVIKLINGEN AF KUNSTHÅNDVÆRKSVIRKSOMHEDER OG DERES ADGANG TIL MARKEDET
Sikre, at de eksisterende regler tager højde for kunsthåndværksvirksomheders betingelser, og styrke deres adgang til støttemuligheder for faglig udvikling.
- IMØDEGÅ TILBAGEGANGEN I UDDANNELSESMULIGHEDER OG MULIGHEDER FOR OVERFØRING AF FÆRDIGHEDER
Samarbejde med europæiske institutioner til fremme af kunsthåndværk med henblik på at udvikle konkrete uddannelsestilbud, herunder nye modeller for overføring af viden mellem professionelle kunsthåndværkere og studerende.
- GENNEMFØRE FORSKNING FOR AT KORTLÆGGE OG KVANTIFICERE KUNSTHÅNDVÆRKETS ØKONOMISKE, UDDANELSESMÆSSIGE, KULTURELLE OG SOCIALE VÆRDI FOR EUROPA
Samarbejde med europæiske partnere for at udvikle en ramme for at måle kunsthåndværkets økonomiske, uddannelsesmæssige, kulturelle og sociale værdi for det europæiske samfund.
- STYRKE ANERKENDELSEN OG BESKRIVELSEN AF KUNSTHÅNDVÆRKSSEKTOREN I LOVGIVNINGEN
Indsats på europæisk og nationalt niveau for at udarbejde lovgivning, der anerkender, beskytter og sikrer fremtiden for den europæiske kunsthåndværkssektor.
- AFHOLDE ET EUROPÆISK ”KUNSTHÅNDVÆRKETS ÅR”
Udarbejde forslag til afholdelsen af et ‘Kunsthåndværkets År’ i Europa som led i EU’s program for 2021-2027 med henblik på at fremme kendskabet til og synligheden af sektoren blandt politiske beslutningstagere, i institutioner og den brede offentlighed i Europa.
Følgende organisationer støtter manifestet:
Medlemmer af World Crafts Council Europe
ADXTUR – Agência Desenvolvimento Turístico das Aldeias do Xisto, Portugal
Arts & Craft Association Bornholm
Artex, Italien
Association De Mains De Maîtres Luxemburg
Ateliers d’Art de France, Frankrig
BeCraft, Fransktalende del af Belgien
Bundesverband Kunsthandwerk, Tyskland
CEARTE, Portugal
Centre for Folk Art Production – ULUV, Slovakiet
Consorci de Comerç, Artesania i Moda de Catalunya, Katalonien
Crafts Council Nederland, Holland
Craft Scotland, Skotland
The Crafts Council, England
Danske Kunsthåndværkere & Designere, Danmark
De Mains De Maîtres, Luxemburg
Design & Crafts Council of Ireland, Irland
Skriv under på manifestet her (på engelsk)