Event / Viden

Webinar: Bæredygtighedsstrategi og certificering

Bæredygtighed er svær at præcisere og kvantificere for producent og forbruger. Derfor er det vigtigt at udvikle en bæredygtighedsstrategi, der præciserer virksomhedens fokus.

Mette Qvist er administrerende direktør hos Green Building Council Denmark.

 

Hvad vælger vi til og hvad vælger vi fra?

Bæredygtighed er svær at præcisere og kvantificere for producent og forbruger. Derfor er det vigtigt at udvikle en bæredygtighedsstrategi, der præciserer virksomhedens fokus.

Der findes en række anerkendte certificerings- og mærkningsordninger som har udformet hver deres bud på hvad der er vigtigst og samtidigt konkurrerer de om, at blive den certificeringsordning, som vælges af producenter og genkendes af forbrugere.

Det kan være svært at overskue, hvilken strategi der er ’bedst’ eller ’mest grøn’ og hvilke certificeringer, der er relevante.

På dette webinar vil du få en introduktion til de valgmuligheder en bæredygtighedsstrategi forudsætter, samt et eksempel på en af de veletablerede certificeringer.

 

v/ Mette Qvist

CEO, Green Building Council Denmark

Mette Qvist er administrerende direktør hos Green Building Council Denmark. Hun etablerede sekretariatet i 2012 og har siden hen arbejdet for at positionere DGNB som markedsledende certificeringsstandard for bæredygtighed i det bebyggede miljø i Danmark. Med ambitiøse målsætninger leder hun vejen for en fælles retning mod at gøre byggeri og byudvikling mere bæredygtigt økonomisk, socialt og miljømæssigt til gavn for mennesker og naturen.

v/ Morten Hove Tang-Jensen

Co-founder, kissCSR

Morten har arbejdet med bæredygtighedsdagsordenen i snart 15 år med udvikling og implementering af strategi som omdrejningspunkt. Den første tid i nogle af Danmarks største virksomheder som Novo Nordisk, Novozymes og Ørsted og i de sidste 4 år som partner i konsulentvirksomheden kissCSR, hvor fokus er at gøre virksomheder til en del af løsningen fremfor problemet.

Navnet kiss, som står for ”keep it simple and sincere” understreger deres tilgang til arbejdet med bæredygtighedsstrategi, som kort fortalt skal forankres i forretningsstrategien og være oprigtig og enkel.

Hvornår: 18. august 2022, 16.30 – 18.00, online

TILMELD DIG HER

 

Eco-Design Challenge Projektet
Webinaret er en del af projektet ECO-Design Challenge. I løbet af projektperioden kan du deltage i 6 åbne Videns & Inspirations webinarer, som stiller skarpt på forskellige perspektiver af bæredygtigt design.

Hvem står bag Eco-Design Challenge?

ECO-design Challenge 2022 er et samarbejde mellem Forbundet Arkitekter og Designere (FAOD), Design denmark (Dd), Danske Kunsthåndværkere & Designere (DKoD) og Lifestyle & Design Cluster (LDC), støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse