Nyhed / corona-tema

Velkommen til mundbind og seneste nyt vedr. hjælpepakker

I dag træder de nye mundbindskrav i kraft.

Kravet om mundbind eller visir er en del af regeringens seneste restriktioner.

Foto: Dorthe Østergaard Jacobsen er et af de medlemmer der i foråret måtte lukke sin udstilling "Under Over Fladen " på Gammelgaard i Herlev.

I dag træder de nye mundbindskrav i kraft.

Kravet om mundbind eller visir er en del af regeringens seneste restriktioner.

Påbuddet gælder bl.a. al offentlig transport, restauranter, caféer, sygehuse, læger, kulturinstitutioner, biblioteker og museer. Kravet om mundbind gælder foreløbigt frem til d. 2.1.2021.

Hjælpepakker fortsat

Som resultat af nye restriktioner er der vedtaget at en lang række kompensationsordninger og hjælpepakker bliver forlænget frem til d. 31. januar 2021.

Aftalen indebærer bl.a. at følgende hjælpepakker og kompensationsordninger forlænges:

  • De målrettede kompensationsordninger for faste omkostninger
  • Kompensationsordningen for arrangører
  • Kunststøtteordningen
  • Kompensationsordningen til særligt nødlidende kulturinstitutioner mv.
  • Kompensationsordningen til sæsonbetonet scenekunstvirksomhed
  • Kompensationsordningen til produktionsomkostninger til kulturinstitutioner mv.
  • Den målrettede kompensationsordning for faste omkostninger til kommunale institutioner med driftstilskud fra Kulturministeriet samt visse kommunale koncert- og kulturhuse.

Det betyder i kroner:

  • 5 mio. kroner til biograferne, som har været ekstremt hårdt ramt af krisen, og som blev “snydt” for sommerpakken.
  • 50 mio. kroner til et genstartsteam på kulturområdet, der skal udvikle nye corona-egnedeformater, der kan sætte skub i kulturen uden at sætte sundheden over styr.
  • 300 mio kroner ekstra til aktivitetspuljen, der hjælper kulturinstitutioner med at gennemføre aktiviteter trods restriktioner.
  • 60 mio kroner til aftenskoler, daghøjskoler og Folkeuniversitet.
  • 150 mio kroner til idræts- og foreningslivet.
  • 25 mio. kroner hjem til arbejdslegater målrettet kunstnere, der er faldet uden for hjælpepakkerne. Se mere specifikt vedr. Kunsthåndværk & Design her.

Forsamlingforbud

Forsamlingsforbudet  nedsættes fra 50 til 10 personer. Dette gælder foreløbigt frem til d. 23. 11. 2020.

Arbejdslegater

Der er glædeligt at konstatere at der er afsat 25 mio. kr. til arbejdslegater målrettet kunstnere, der er økonomisk udfordret under den aktuelle COVID-19-situation. Arbejdslegater skal gå til professionelle kunstnere inden for musik, scenekunst, billedkunst, litteratur, arkitektur, film samt kunsthåndværk og design. Vilkårene for arbejdslegaterne offentliggøres, snarrest på www.kunst.dk

Det er dog sikkert at legaterne, vil blive uddelt i første halvdel af 2021, som en hjælp til, at kreative kræfter kan fortsætte deres arbejde til trods for Corona restriktioner. Kunstfonden uddeler arbejdslegater hvert år for i omegnen af 100 mio. kr.

High five til genstartsteam

Foruden hjælpepakker, er det positivt at konstatere at idrætten og kulturen har fået sit eget genstarts-team (tidligere blev der etableret otte genstarts-teams, men ingen med fokus på kultur). Kulturministeriet skriver: ”Ambitionen er, at professionel kultur- og idrætsliv skal få mulighed for udvikling og afprøvning af nye formater, konkrete cases og initativer, der kan være med til at bane vejen for, at et kultur- og inrætsliv kan udfolde og udvikle sig – på trods af de gældende restriktioner”. Med 50 mio. kr. i ryggen skal genstartsteam, yde tilskud til nye corona-tilpassede kunst- og kulturformater.

Covid-19 fortsætter med at sætte tydelige spor og påvirke i stigende grad både virksomheder, kulturarrangører og udøvere i den kreative branche. Lad os huske på at sammen står vi stærkere – selv bag mundbind og sikker fysisk afstand.

Følgende partier er med i aftalen: Regeringen og Venstre, Radikale Venbkfstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet.

Hele aftalen kan læses her