Nyhed / corona-tema

Undersøgelse af kunsthåndværkernes og designernes indkomstgrundlag under Covid-19

Danske Kunsthåndværkere & Designere har sammen med 7 andre medlemsorganisationer indenfor de kreative erhverv lavet en undersøgelse af medlemmernes indkomstgrundlag, og hvordan de har været påvirket af Covid-19 krisen.

Foto: Frue Plads Marked. Fotograf Kasper Helms

1598 personer har deltaget i undersøgelsen heraf 239 kunsthåndværkere og designere (15%). Undersøgelsen er udført af Megafon ml. 14-20 april 2020 med deltagelse af følgende organisationer:

Danske Kunsthåndværkere & Designere (DKoD)
Billedkunstnernes forbund (BKF)
Danske Billedkunstneres Fagforening (DBF)
Design denmark (Dd)
Forbundet Arkitekter og Designere (FAOD)
Tegnerforbundet
Uafhængige Scenekunstnere
UKK-organisation for kunstnere, kuratorer og kunstformidlere (UKK)

 

Undersøgelsen viste blandt andet, at 85% af DKoDs medlemmer har oplevet nedgang i indtægt/indkomst som direkte eller indirekte følge af covid-19 situationen. (Gennemsnittet blandt deltagerne i undersøgelsen var på 67%).

 

Særligt de selvstændige har været påvirket af nedlukningen af Danmark. Hele 80% af de selvstændige angiver, at de har haft en nedgang på 25% eller derover.

 

16% af DKoDs medlemmer har en indkomst under 100.000 kr. årligt og er derfor ikke dækket af hjælpepakkerne.

 

48% af DKoDs medlemmer angiver, at de ikke er medlem af en A-kasse.

 

DKoD har sammen med Dansk Kunstnerråd peget på det højaktuelle problem, at mange kunstnere, kunsthåndværkere og designere er sæsonafhængige og har været påvirket af de mange aflyste arrangementer, som skulle have fundet sted efter hjælpepakkernes kompensationsperiode.

 

Regeringen har den 23. juni annonceret en ny aftale, der tager højde for de kunstnere og selvstændige, som er særligt sæsonafhængige og er økonomisk påvirkede sommerens aflysninger.

Se aftalen her

Læs også Sommerens kunsthåndværk- og designmarkeder er aflyst