Iben Bach // Iben Bach Studio, arkitekt maa. Uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering i 2014.

Arbejder til daglig fra eget designstudie i København.

"Med en passion for smukt håndværk og kvalitet, udvikler jeg møbler og produkter med fokus på funktion og en enkel og poetisk silhuet.

Mit arbejde er præget af min interesse for geometri og minimalisme - herunder særligt for fremhævelsen af detaljen.
Jeg er optaget af konstruktion af ting og finder det interessant at skrælle de 'unødvendige lag' af et produkt, så kun de vigtigste detaljer og informationer står tilbage. Dette mener jeg fremhæver materialet og produktet i sin helhed.

Jeg stræber efter at fremstille produkter i den bedste kvalitet således at de kan holde i mange år. Derfor arbejder jeg med robuste naturlige materialer såsom træ, linoleum, sten, messing samt andre legeringer og metaller.
Alle produkter fremstilles i fsc certificeret træ og behandles med naturlige olier".