Kunsthåndværker

Lotte

Dalgaard

Kontakt

Information

CV

Jeg er væver!
Glæden ved håndværket og en evig fascination af det tekstile materiale, tråden, fibrene og deres muligheder er min konstante inspiration.
Mit liv med tekstiler er bredt, jeg arbejder med alle former for håndvævede tekstiler.
Unika beklædning, til udstillinger og kunsthåndværkermarkeder i ind og udland.
Gulvtæpper, det har altid været mit speciale, mit svendestykke fra 1966 var et gulvtæppe og det hænger stadig sammen!
Kirketekstiler som messehagler, kortæpper, antependier og alterduge. Kirketekstilerne er altid bestillingsopgaver som designes specielt til den enkelte kirke.
Tørklæder og sjaler små kollektioner til salg.
Igennem de sidste mange år har mit arbejde været koncentreret om unika beklædning i samarbejde med beklædningsdesignere, Elisabeth Hagen, Ann Schmidt-Christensen og Liselotte Hornstrup vist på udstillinger i Danmark, Norge, Finland og England.
Selve arbejdet ved væven suppleres nu med at skrive og udgive fagbøger om vævning i samarbejde med Paulette Adam på vort eget forlag ”Mellemværk.”
Jeg underviser i vævning på alle niveauer. Kurser og foredrag om arbejdet med overspundne aktive garner, som forandrer sig og danner spændende strukturer.