Officinet / Kun medlemmer

Open Call: Officinet 2019

Ansøg om en udstillingsperiode i Københavns eftertragtede gallerikvarter! Danske Kunsthåndværkere & Designere indkalder ansøgninger til Officinet. Ansøgningsfristen er den 1. juli 2018.

Foto: Kristine Mandsbergs udstilling Please Touch havde 600 besøgende. Fotograf Daniel Schriver.

Officinet er et udstillingsrum for professionelle kunsthåndværkere og designere!
Med en beliggenhed i Bredgade 66 som nærmeste nabo til Designmuseum Danmark har Officinet en af Københavns mest attraktive adresser.

Officinet er et oplagt sted at præsentere nye værker og projekter for et publikum, der både tæller professionelle fagfolk og kulturinteresserede.

Officinet er også en enestående mulighed for at promovere sig i forbindelse med byens events som modeugerne, food festivals, art week osv.

Udstillinger, med fokus på særlige eksperimenterende områder, der er i udvikling eller på anden måde har særlige krav på opmærksomhed, højprioriteres.
Formidling og personlig tilstedeværelse er en vigtig del af udstillingen.

 

Helle Trolles udstilling "This Reminds of Rain" blev præmieret af Statens Kunstfond. Fotograf Dorte Krogh.

Pris:

1.000 kr. eks moms pr. uge. DKoD tager ikke procenter af evt. salg.
Det er muligt at søge mellem 1-6 uger. Husk at medregne tid til opsætning og nedtagning.

Krav til udstiller:
Udstillere, der arbejder indenfor kunsthåndværk- og designområdet, skal være medlemmer af Danske Kunsthåndværkere & Designere.
Undtaget er internationale gæsteudstillere.
Det er både muligt at søge til solo- og gruppeudstillinger.
(Obs. der er krav om medlemskab, når udstillingsperioden er blevet tildelt)

Det får du for prisen:
– Udstillingsplads i Københavns bedste gallerigade
– Annoncering i Kunsten Nu, både den trykte guide og hjemmesiden
– Formidling på sociale medier, foreningens hjemmeside, diverse gratis websites
– Pressearbejde
– Forsikring af værker (ved minimum 14 dages leje)

Læs mere om de praktiske vilkår

Hans Christian Asmussens udstilling "50 Lamps to Take Away" blev præmieret af Statens Kunstfond. Fotograf Nanna Reimers.

Sådan ansøger du:

Indsend en ansøgning til foreningens Officinudvalg senest 1. juli 2018.
Ansøgningen skal rumme: 1 samlet pdf med følgende information:

  • beskrivelse af projektet (højst 1A4 side)
  • minimum 1/max. 5 fotos, skitser eller illustrationer, der beskriver projektet.

Pdf-filen skal navngives med ansøgers navn og projekt.
Sørg for at komprimere fotos, så den samlede pdf-fil ikke fylder mere end max 2mb.
Medlemmer skal ansøge via foreningens tilmeldingsmodul: KLIK HER

Andre skal indsende en ansøgning til foreningens sekretariat: info@dkod.dk

 

Svar gives hurtigst muligt efter udvalgets møde den 14. august 2018.

 

Officinudvalget:
Merete Erbou-Laurent
Kirsten Holm Nielsen
Else-Rikke Bruun
Helen Clara Hemsley
Vibeke Nielsen
Malene Zapffe

 

Adresse:
Danske Kunsthåndværkere & Designere
Officinet
Bredgade 66
1260 København K.
www.dkod.dk/Officinet
@DanishCraftsandDesign
#Officinet