Nyhed / corona-tema

Kunsthåndværkere og designere i corona-krisen

Landet over oplever kunsthåndværkere og designere, at deres indtægtsmuligheder forsvinder i takt med at tiltagene for at inddæmme coronavirus strammes. DKoD har været til møde med Kulturministeren om de mange udfordringer, som udøvere i den kreative branche står overfor.

Dorte Østergaard Jakobsen er blandt de mange kunsthåndværkere og designere, der har fået aflyst udstillinger, workshops, events og undervisningsforløb. Billedet er fra den nu lukkede udstilling på Gammelgaard: Under Over Fladen. Fotograf Dorte Krogh.

Udgivet den 18. marts 2020 kl. 10

 

DKoD har sammen med de øvrige organisationer i den kreative branche været til skype-møde med Kulturministeren om mulige løsninger til de udfordringer, som bl.a. mange kunsthåndværkere og designere står midt i.

Udfordringerne spænder vidt fra aflyste udstillinger, undervisningsforløb, arrangementer i Danmark og udlandet til nul kunder hos de mange små kunsthåndværk- og designbutikker.

Helt konkret betyder det, at mange står uden indtjening foruden udfordringer med fragt af værker, stagnerede ordrer og leverancer.

Regeringen har annonceret, at der kommer en økonomisk hjælpepakke til de små selvstændige med enkeltmandsvirksomheder. Det ser vi frem til med stor interesse.

 

Se Danske Kunsthåndværkere & Designeres medlemsprofiler

Læs DKoDs vejledning til kunsthåndværkere og designere i corona-krisen

Se også Dansk Kunstnerråd