I en verden der i stigende grad føles mere usikker og fremmed, og hvor digitale verdener spiller en stadig større rolle i vores forståelse af virkelighed, betror jeg mig til det håndgribelige. I dialogen mellem hånd og materiale oplever jeg at leret svarer på spørgsmål jeg endnu ikke har formuleret. I mit arbejde bevæger jeg mig i et grænseland mellem kontrol og overgivelse. Når jeg bygger med leret bestemmer jeg form og overflade, mens min eksperimentelle tilgang til glasur overlader beslutninger til en kraft udenfor mig. At tillade det ukontrollerbare betyder at give en stemme til materialet, at lade det formulere noget selv.
Dét jeg elsker mest ved keramik er dets taktilitet. Hvordan man først rigtigt kan forstå et stykke keramik når man har set det med sine hænder. Det kalder på kropslig forståelse. I mit arbejde forsøger jeg at dyrke denne kvalitet og skabe situationer hvor beskueren bliver inviteret til at oplevet mine værker med hele deres krop.