Kunsthåndværker

Lars

Ibsen

Kontakt

Man siger om mine ting, at man kan se, at jeg er arkitekt! Det er der måske noget om. Som arkitekt har jeg altid interesseret mig for design, struktur, farvesætning, materiale og overflade.
Jeg holder meget af at eksperimentere med formgivning, æstetik og udtryk, og det er en fornøjelse, hver gang det lykkes at ramme det udtryk, jeg gerne vil have. Det sker ikke altid, for eksperimenter er jo også at betræde nye veje og finde vej.
Inspirationen henter jeg ofte hos billedkunstnere og skulptører – og ja – i musikken – ligesom jeg inspireres af den håndværksmæssige kunnen hos pottemagere og andre keramikere.
Jeg arbejder mest med unika ting i stentøj, men har i de senere år også arbejdet en del med raku-teknik, herunder nøgen-raku.