Bodil
Neergaard
Værksted
Bornholms Iværksætterhus
Møbelfabrikken, Gl. Rønnevej 17 A
3730 Nexø
Kontakt
Mit væveværksted har jeg 1. maj 2021 flyttet fra Hundested til Bornholms Iværksætterhus Møbelfabrikken i Nexø, hvor jeg nu er en del af et aktivt erhvervsmiljø og fællesskab, hvilket passer mig fint. Jeg langtidslejer et værelse på det tilstødende Nexø Hostel, så jeg kan fordybe mig i væven i længere perioder. Jeg beholder min bopæl på Frederiksberg.
Som ren håndvæver er skaftevævning bl.a. i damask og dobbeltvævning hver for sig eller i kombination mit udtryk i de vægtæpper, som bygger over teksten i Johannes Åbenbaring kap. 21 og 22.
Farven og tekstile materialer i al deres mangfoldighed og mønstervariation er frihed, som dog er underlagt en stram disciplin. Det sublime håndværk i en fornem traditition.
Unikke sengetæpper er min nye niche. Som en maler i væven, hvor mit "lærred" er to eller tre trendlag, vil jeg forsøge at udtrykke i farver, struktur, forskellige materialer og effekter, hvad jeg oplever, når jeg går og kigger ned i jorden her på klippeøen. Så inspirerende, men med et stykke brugstekstil for øje.
Jeg har modtaget Kunsthåndværkerprisen af 1879 i 2013 med sølvmedalje og rejselegat for dobbeltvævede sengetæpper, og bronzemedalje i 2003 for damaskvævede plaider.
Installation og værk
